Sæbebobler
Sæbebobler til festen
Efter vielsen
Brudeparret kan hyldes med sæbebobler, når de kommer ud af kirken, rådhuset eller når de går ind i det flot pyntede festlokale. Flere steder er det blevet forbudt at kaste med ris og sæbeboblerne er derfor et fint alternativ.
På festbordet
Sæbebobler til bryllup og fest er en rigtig fin gestus at lægge ved gæsternes plads. Når dine gæster kommer frem til det smukt pyntede bord og får øje på den lille gave i form af sæbebobler, kan du være sikker på, at der kommer et smil frem på deres læber. Sæbebobler er for gæster i alle aldre - er der børn med til festen, vil de synes det er et hit at lege med de smukke sæbebobler – selvfølgelig med helt små børn under opsyn.
På et smukt dækket bryllupsbord vil sæbeboblerne være et fint og delikat indslag i festpynten. Boblerne er et stemningsfyldt input, der bidrager til en sjov og glad atmosfære ved festen.
Ved siden af sæbeboblerne kan du pynte med små diamanter eller perler uden huller, det giver hurtigt en flot og nem effekt. Sæbeboblerne er også et godt alternativ til papirkonfetti og de giver samtidig et romantisk touch til festen.
Du kan også dekorere sæbebobbelkagen ved at binde et lille tyndt silkebånd rundt om. En idé er også at binde bordkortet fast i silkebåndet. Vælg en farve på båndet, som matcher din bordpynt, så du på denne måde får en sammenhæng i festpýnten og farverne på dit smukke bord. Det er en meget enkel måde at tilføje farve på bordet med en lille detalje.
Sæbeboblerne findes i form at små bryllupskager med hjerte eller svane til bryllup. Vi har også den fine champagneflaske som er velegnet til konfirmation, studentergilde, bryllup og fødselsdag.
Fotos
Se for dig nogle smukke og festlige billeder der kan komme ud af, at alle dine gæster puster sæbebobler samtidigt. Et smukt brudepar omgivet i et hav af sæbebobler, det bliver et uforglemmeligt øjeblik med lethed og elegance. Når du fremkalder billederne, skal du prøve at se dem i sort/hvid, det tilføjer en flot og romantisk stemning til billedet.
Når festen slutter
Der kommer en tid, hvor brudeparret skal hjem og også her, kan det give en flot effekt og stemning samt en helt perfekt afslutning på en fantastisk aften, når gæsterne blæser bobler samtidigt. Lad gæsterne så som i en æresport og blæse bobler af lykke efter brudeparret.