Bordkort og bordkortholdere
Bordkort og bordkortholdere på dit festbord
Skal du holde fest og går op i, hvordan dit festbord indbyder sig overfor dine gæster, så skal du have et smukt bordkort og en elegant bordkortholder.
Vælger du at der skal bordkort på festbordet, så har du på denne måde indflydelse på, hvor dine gæster skal sidde og hvem de skal sidde sammen med.
Først og fremmest har bordkortet selvfølgelig den funktion, at gæsterne kan se, hvor du ønsker dem placeret ved bordet til festen. Har du mange gæster til din fest, så kan du vælge at lave en stor bordplan og hænge op på væggen, så kan gæsterne ved velkomstdrinken danne sig et indtryk af, hvor de skal sidde og så sparer du gæsterne for lidt tid og kaos, når de skal finde vej til deres pladser.
Bordkort med gæstens navn
Når dine gæster har fundet vej til deres plads ved bordet, så har du sørget for at de føler sig velkomne, fordi de med deres navn på et bordkort ikke er i tvivl om, at du ønsker lige præcis dem med til din fest. At se sit navn på et bordkort gør invitationen meget personlig og giver gæsten en følelse af, at deres tilstedeværelse er overvejet og ønsket – og det er grobund for at stemningen er sat og en vellykket fest kan tage sin start.
Der findes mange smukke bordkort, som kan indgå din festpynt. Du vælger dine kort ud fra at festbordet skal have et tema - måske er det nytår og der skal være stjerner på navnekortet eller måske er det sommer og glaskortet skal prydes med en sommerfugl. Har du et farvetema i din borddækning, hvor lys, servietter og blomster skal matche hinanden, så kan du se efter et bordkort, der passer ind i farverne og binder hele bordpynten sammen.
Vælger du at have en favourbox, som en lille gave til gæsten, så kan du også på denne måde finde et bordkort der matcher – det ser flot ud sammen og man kan på denne måde også se, at du har tænkt over, at farver og stil skal matche hinanden.
Har du ikke så meget plads på dit festbord, så kan du med fordel sætte bordkortet ovenpå vinglasset eller du kan bruge et glaskort, som elegant kan sættes fast på glasset.
Sørg for at skrive navnet med en farve der tydeligt kan ses og at bogstaverne er store, så de kan læses på lidt afstand.
Bordkortholder – en gave til din gæst
En bordkortholder viser med elegance navnekortet på din gæst. Der findes mange smukke holdere til bordkort, som kan tilføje humoristiske, elegante eller romantiske elementer til din bordpynt. Præsenterer du din gæsts navn i en bordkortholder, så er du helt sikker på, at du gør dit veldækkede bord meget festligt.
En smuk gestus er at give dine gæster bordkortholderen. Fortæl dine gæster, at den er en gave til dem, som de skal tage med sig, og når de modtager takkekortet fra festen med et billede, f.eks. af konfirmanden eller brudeparret, så kan de sætte det her i. På denne måde vil dit takkekort fra festen smykke hjemme hos din gæst, og minderne om din fantastiske fest vil vare i lang tid. Du kan se hvordan i fanen her på siden under 'Inspiration' - Efter festen.
En smuk bordkortholder kan også bruges til at sætte et større bordnummer på eller bruges omkring maden i en buffet, til beskrivelse af hvad retterne indeholder. Det er praktisk, nem og flot dekoration.